Gruppeforløb i Insitutionen

Playpraxis tilbyder gruppeforløb på selve institutionen, som kan være til gavn for grupper, der er svære at håndtere, eller som forebyggelse eller behandling af mobning. ​

Et gruppeforløb i institutionen er et forløb, der ledes på selve institutionen og er et samarbejde imellem Playpraxis og en pædagogisk – eller psykologisk tilknyttet fagperson fra institutionen. Formålet med et gruppeforløb i institutionen er at forbedre dynamikker og trivsel i en bestemt gruppe, som for eksempel en skoleklasse eller en børnehavegruppe. ​

Et gruppeforløb i institutionen starter med en afklarende dialog om gruppens udfordringer til dags dato, hver deltagers særlige behov og historik og gruppens nuværende samspil med det pædagogisk ansvarlige personale.​ Sammen med Playpraxis dannes en målsætning for forløbet, forløbets varighed aftales alt afhængigt af gruppens behov og forløbets formål. ​

Samtykke fra samtlige gruppedeltageres forælder eller værge er en forudsætning for et gruppeforløb i institutionen. ​

Har du spørgsmål som fagperson, er du meget velkommen til at kontakte Playpraxis og du vil blive ringet op indenfor 24 timer eller på nærmeste hverdag.